23.09 - 26.09.2021 kr. 3.995 Bestil

Sort Sol de luxe - krydret med Nordtyske seværdigheder (DK/D)

Sort Sol de luxe -

Afrejse

23. -26.09.2021 - få pladser

Inkluderet i prisen:

  • Bustransport
  • Færgeoverfart(er)
  • Tog til Sylt
  • Bus/tog kaffe m. lille kage undervejs til Sylt
  • Sandwich på udrejsen, dag 1.
  • 3 overnatninger i delt dobbeltværelse på Best Western Hotel Theodor Storm 4*
  • Bryggeribesøg med ølsmagning
  • 3 x morgenmad
  • 3 x middag på hotellet
  • Sejltur i Friedrichstadt
  • Entre til Dannevirke museet
  • Entre til Gottorp slot
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Dansk guide på turen.

Kr. 3.995,00 pr person i delt dobbeltværelse

kr. 685,00 enkeltværelsestillæg

- krydret med Nordtyske seværdigheder

En rejse der bringer os gennem det danske grænseland, med besøg i Christiansfeld og Møgeltønder, hvor vi skal opleve et af naturens fantastiske scenarier – Sort Sol.
Vi bor godt på det firestjernede Best Western Hotel Theodor Storm, beliggende i den skønne by Husum, hvor vi bl.a. kan opleve naturen udfordre mennesket med "ebbe og flod". Vi skal til lands og til vands opleve den "hollandske" by Friedrichstadt, og Dannevirke med skanserne fra 1864 besøger vi, inden vi skal besøge slottet i Gottorp. Vi skal også køre med tog, i vores egen bus vel at bemærke, når vi tager via øerne Sylt og Rømø og tilbage til vores egen egn. 

Tag plads i bussen og oplev naturscenarier, dansk historie og tysk gemütlichkeit.

Dagsprogram

Program

Torsdag 23.09.2021
Efter endt opsamling, læner vi os tilbage i bussen og kører via Storebæltsbroen mod Fyn. Efter en enkelt pause til at strække ben, ankommer vi til honningkagebyen Christiansfeld. Rejselederen tager os med på en gåtur og indvier os i byens spændende historie. Der bliver tid på egen hånd, inden vi kører videre mod Møgeltønder, hvor vi skal møde vores naturguide. Der er mulighed for at besigtige byen, komme på toilettet, eller få stillet sulten. (Vi har medbragt en sandwich til den lille sult, da vi spiser sen aftensmad.)
Kl. 17:00 mødes vi med vores naturguide. Vi får en kort introduktion til de næste par timer, og kører herefter ud i marsken, hvor vi håber på at kunne opleve naturfænomenet Sort Sol. 
Efter solnedgang går vi tilbage til bussen, der i løbet af en lille time bringer os frem til vores hotel i Husum. Her venter der os ”sen” aftensmad. (Cirka kl. 21.00).

Det anbefales at medbringe et underlag at sidde på, samt godt fast fodtøj. 

Fredag 24.09.2021
Vi holder formiddagen ”fri”. For interesserede tager guiden os en tur ned til havnen, hvor han fortæller lidt om byen, tidevandet, m.m.
Omkring frokost kører vi den korte vej til Hollænderbyen Friedrichstadt. Her skal vi på en kanalrundfart, med dansk guide, og se byen fra søsiden. Herefter er der tid på egen hånd i Friedrichstadt.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Husum, hvor der bydes på ølsmagning på Husums Brauhaus, der er en del af hotellet.
Herefter middag og overnatning. 

Lørdag 25.09.2021
For cirka 100 år siden blev Sønderjylland atter dansk, efter at være tabt i krigen i 1864. Vi starter dagen med et besøg på Dannevirkemuseet, og får her indblik i historien – dels om Dannevirke, og dels om tiden mellem 1864 og 1920. Herfra kører vi videre til Slesvig, hvor vi holder frokostpause (ikke inkluderet i prisen). Vi starter med et besøg i domkirken med Bordesholm Alteret. Herefter kan vi på egen hånd nyde bydelen Holm, hvor fiskerne gennem århundreder har haft deres egne skikke og traditioner. Og ellers bare slentre gennem byen.
Vi fortsætter til Gottorp Slot, der bl.a. var hoved residens for den danske konge Frederik d. 1. Vi oplever slottet på egen hånd, inden vi sætter kursen mod vores hotel.
Middag og overnatning.

Søndag d. 26.9.2021
Vi kører bussen ombord på toget, og kører til Sylt. (Vi forbliver i bussen der står på toget over dæmningen til Sylt).

Efter ophold i Westerland, fortsætter vi mod List og passerer de skønne huse, der findes på Sylt. Oprindeligt var disse hovedsageligt beboet af sømænd.

Fra List sejler vi til Rømø. Under overfarten er der mulighed for at spise frokost. (ikke inkluderet i prisen). Vi ser lidt af Rømø, inden vi sætter kursen mod Sjælland og vore respektive afsætningssteder. Vi ankommer først på aftenen.

Ret til justeringer af tider i programmet forbeholdes.

Opsamlingsrute

Afgang(e)

Torsdag d. 23 september 2021 

  Afg. Hjk.
Nakskov Krøyers Gård 07:00 19:00
Maribo Station 07:25 18:35
Sakskøbing Station 07:40 18:20
Nyk F Cementen 08:00 18:00
Afk 43 Pendlerplads. Nr. Alslev 08:20 17:40
Afk 41 Pendlerplads. Stensved 08:30 17:30
Næstved Kvægtorvet 09:00 17:00

Mødetid 15 min før afgang

Hotel

Best Western Theodor Storm

Neustadt 60-68
D -25813 Husum
Tyskland

 

Best Western Theodor Storm er et 4****stjernet hotel, opkaldt efter den berømte Tysker digter Theodor Storm. Hotellet har til huse i en forhenværende bank og råder over reception, bar, restaurant samt eget bryggeri! Hotellets 50 værelser er stilfuldt indrettet, alle med tv, kaffe/the station, minibar samt bad og toilet.
Hotellet ligger 250 m. fra Husum slot med tilhørende slotspark og kun 400 m. fra havnen, med de små cafeer.