Forretnings-betingelser

Alm. turistkørsel

Betingelserne gælder for kørsel med De Grønne Busser ApS.

Pris og specifikationer for kørslen fremgår af ordrebekræftelsen.

Såfremt kunden under kørslen ønsker ændringer, som forlænger køre- og/eller ventetid i forhold til ordrebekræftelsen, tillægges fakturaen et beløb for den forøgede tid.

Såfremt der under kørslen opstår forsinkelser, som skyldes kunden, tillægges fakturaen et beløb for den forøgede tid.

Ved ture af mere end 1 døgns varighed kan der opkræves et depositum ved bestilling af turen, restbeløbet kan opkræves inden turen gennemføres og skal betales senest 48 timer før afgang.

Afbestilling af kørsel (endagsturer) skal ske senest 48 timer før kørslen påbegyndes, med mindre andet er aftalt. Såfremt afbestilling sker senere end dette faktureres kørslen med 100%.

Afbestilling af kørsel, der overstiger 1 døgn, skal ske senest 72 timer før kørslen påbegyndes, med mindre andet er aftalt. Dog vil udlæg vedrørende éntreer, hoteller eller andre overnatningsalternativer og alt andet, som ikke kan refunderes blive faktureret 100%. Ved senere afbestilling af kørslen vil kørslen tillige blive faktureret med 100%.

Bestilleren af kørslen har ansvar for, at deltagerene i transporten ikke forårsager skade på køretøjet. Såfremt dette sker vil udgiften til udbedring af skade tillægges faktura.

Bestilleren af kørslen har ansvar for, at deltagerne i transporten, ikke er årsag til unødvendig stor rengøring af køretøjet. Såfremt dette sker vil udgiften til rengøring tillægges faktura.

Bestilleren af kørslen skal være opmærksom på, at såfremt chaufføren skønner, at der ikke er uhindret adgang til destinationen, kan han/hun optage/afsætte passagerne på nærmeste tilgængelige sted. Dette gælder hvis der er for smal vej, kampesten, lavt hængene grene eller manglende mulighed for at vende med bussen eller lignende gener som kan forvolde skade på bussen.

De Grønne Busser ApS kan ikke lastes for udefrakommende faktorer, som forårsager forsinkelser: Vejrforhold, trafikale problemer, strejker og forcemajeur i øvrigt. Ved forsinkelser, også dem som måtte skyldes De Grønne Bussers eget materiel eller sygdom, vil du blive kontaktet umiddelbart, så vi kan drøfte vores nødplan.

Med mindre andet er aftalt, ankommer bussen 10 minutter før aftalt tidspunkt. I tilfælde af, at bussen ikke er ankommet, kan vi kontaktes på vores vagttelefon 22 10 47 50.

Al kørsel udføres med ikke-ryger busser.

Betalingsbetingelser er 8 dage fra fakturadato, såfremt der ikke foreligger anden aftale. Såfremt betalingsbetingelserne ikke overholdes tillægges der renter på 2% pr. påbegyndt måned, samt eventuelt rykkergebyr.

Udgifter til bro- eller færgeoverfarter tillægges faktura.

Ved kørsler over flere dage, sørger kunden for indkvartering og bespisning af chauffør(er). Er dette ikke tilfældet påføres fakturaen udgiften hertil, med mindre andet er aftalt.

Glemte sager vil efter udført kørsel blive indleveret til selskabets kontor, Håndværkervænget 22, 4873 Væggerløse, hvor de kan afhentes i kontorets åbningstid. Ved fremsendelse af glemte sager, vil der, udover udlæg til indpakning/porto, blive opkrævet et gebyr på kr. 250,00, som skal forudbetales og indsættes på De Grønne Busser ApS´ bankkonto. De Grønne Busser ApS hæfter på ingen måde for glemte sager.

Såfremt der under kørslen skulle opstå situationer som kunden ikke er tilfreds med, skal dette straks meddeles chaufføren. Hvis situationen herefter ikke bliver tilfredsstillende, skal kunden straks kontakte De Grønne Busser ApS på vagttelefon 22 10 47 50.

Arrangerede ture og rejser

Bestilling og betaling af rejser af flere dages varighed
Tilmelding sker online* via vores hjemmeside www.degronnebusser.dk, pr. telefon** eller ved personligt fremmøde** på vores kontor. Tilmeldingen er først gældende, når depositum er De Grønne Busser ApS i hænde. Ved bestilling mindre end 45 dage før afrejse er hele rejsens pris forfalden til betaling.

*ved online bestilling er det kundens ansvar at sikre korrekt telefon nummer og e-mail adresse på bestiller.
**ved "offline bestilling" (telefon/fremmøde) pålægges bestillingen et håndteringsgebyr på kr. 26,00 pr. bestilling.
Ønskes rejsedokumenter fremsendt pr. post pålægges porto for Q-brev. Ved evt. afbestilling tilbagebetales portogebyr ikke.

Depositum & betaling
Depositum kr. 500,- for rejser op til 2.000,00 kr.
Depositum kr. 1.000,- for rejser fra 2.001,00 kr. og op.
Depositum er pr. person og opkræves ved bestilling af rejsen.
Restbeløbet skal indbetales og skal være os i hænde senest 45 dage før afrejse.
For specialrejser hvori der indgår arrangementer som f.eks. koncertbilletter og lignende vil depositum fremgå af programmet.
På rejser af denne type skal restbeløbet være os i hænde senest 45 dage før afrejse.
Husk altid at oplyse bookingnummer og navn ved indbetaling!
Kvittering for betaling af rejsen samt rejsebevis bør medbringes på ferien.
Online betaling kan ske med Visa, Visa/Dankort, MasterCard, samt MobilePay. De Grønne Busser sender ikke kvittering ved indbetaling ved brug af betalingslink. Indbetaling registreres automatisk.

Bemærk: Ved endagsture betales fuldt beløb ved bestilling.

Tillæg og rabatter: 
Tillæg for enkeltværelse vil fremgå under hvert rejsemål.
Halvt dobbeltværelse sælges ikke til enkeltrejsende.
Ønskes ekstra sædeplads i bussen: Forhør på kontoret. 

Ændring af rejsemål/afrejsedato:
Indtil 56 dage (8 uger) før afrejse - gebyr kr. 295,- pr. person. Senere ændringer betragtes som afbestilling og ny bestilling. Se under punktet: Kundens afbestilling af rejsen.
*
Øvrige ændringer:
Af praktiske grunde kan ændring af påstigningssted ikke modtages senere end fem hverdage før afrejse. Ændring af påstigningssted, navneændringer samt øvrige småændringer pålægges et gebyr på kr. 95,- pr. rejse-/deltagerbevis
Der tilsendes et ændringsbevis pr mail.

Kundens afbestilling af rejsen:
Ved afbestilling indtil 56 dage før afrejse tilbagebetales depositum minus et gebyr på kr. 295,00 pr. person
Ved afbestilling indtil 32 dage før afrejse er depositum tabt.
Ved afbestilling mellem 31 og 16 dage før afrejse er 50 % af rejsens pris tabt.
Ved afbestilling mindre end 15 dage før afrejse er hele rejsens pris tabt.

En-dages ture betales fuldt ud ved bestilling, og refunderes ikke ved afbestilling.

Afbestillings og rejseforsikring:
Vi sælger ikke længere forsikringer, men henviser til Europæiske Rejseforsikring - se mere her

Rejsegarantifonden
De Grønne Busser ApS er medlem af Rejsegarantifonden. Medlemsnummer: 2070

Bestilling og betaling af en dags ture:
Tilmelding af en dags ture sker online via www.de-gronne-busser.dk, er dette ikke muligt kan der bestilles pr. telefon eller ved personligt fremmøde. Ved bestilling betales det fulde beløb. Online betaling kan ske med Visa, Visa/Dankort, MasterCard eller Mobilepay.
Ved bestilling pr. telefon/fremmøde opkræves håndteringsgebyr på kr. 26,00 pr bestilling.
Ønskes deltagerbevis fremsendt pr. post, opkræves porto svarende til Q-brev. Ved evt. afbestilling tilbagebetales portogebyr ikke.

En-dages ture betales fuldt ud ved bestilling, og refunderes ikke ved afbestilling.

Kundens ansvar
Det er kundens eget ansvar straks ved modtagelsen at tjekke at rejse-/deltagerbeviset stemmer overens med det aftalte, såsom navn(e), dato, påstigning samt evt. ekstra ydelser. Alle aftaler vedrørende rejsen skal være påført deltager-/rejsebevis for at være gældende. Ved uoverensstemmelser i afrejsetiderne, er det altid tiden på deltager-/rejsebeviset der er gældende. 

Bagage
Deltageren er selv ansvarlig for, at bagage kommer med og af bussen og bør kontrollere, at dette finder sted. Sørg altid for tydeligt navn på bagagen.
Hver person må medbringe 1 x kuffert og håndbagage. (På rejser med en varighed over 12 dage må der medbringes 2 x kuffert og håndbagage.) En kuffert må max veje 20 kg.
Medbringer man rollator/kørestol skal dette meddeles kontoret og noteres på rejse-/deltagerbevis.
Medicin bør opbevares i håndbagagen. Det er den rejsendes eget ansvar at have dokumentation for eventuel receptpligtig medicin. 

Beskadiget/stjålet bagage.
Eventuelt erstatningskrav vedrørende stjålet, forsvundet eller beskadiget bagage må rettes til deltagerens eget forsikringsselskab.

Hoteller:
De Grønne Busser ApS benytter udelukkende gode hoteller, og vi forsøger som hovedregel at besigtige disse. På vore program rejser benytter vi udelukkende hoteller med eget bad/toilet.
Hotellerne er alle beskrevet under de enkelte rejsemål.

Pas / Blåt Sygesikringskort:
Husk at medbringe, sygesikringsbevis, og på rejser til udlandet det blå sygesikringskort, samt gyldigt pas. Personlige papirer bedes opbevaret i håndbagagen under rejsen. 
For danske statsborgere kræves der som hovedregel ikke visum til de rejselande, dette program omhandler.

Udenlandske statsborgere skal selv søge oplysning om visumregler hos det/de pågældende landes ambassader, som rejsen omhandler. Det gælder også de lande der køres igennem.

Rejsedeltagerens ansvar:
Rejsedeltagere, der ikke møder rettidigt på aftalte mødested eller ikke har gyldigt pas, kan ikke påregne nogen form for godtgørelse. Rejsedeltagerne er forpligtet til at respektere ordensbestemmelserne, som er gyldige for transportmidler, hoteller, etc. samt optræde således, at medrejsende ikke generes.

Tilsidesættes disse regler forbeholder De Grønne Busser ApS sig ret til at udelukke rejsedeltageren fra rejsen. Deltageren må da selv bekoste hjemrejsen og der ydes ingen godtgørelse for tabt rejse. 

Mobilitet og særlige hensyn
Alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne på rejsen, der kan ikke forventes hjælp af turens personale. Er der ønsker om specialkost (glutenfri kost, diabetes kost eller lignende) skal dette altid oplyses ved bestilling af rejsen, og være påført deltagerbevis.

Busstandard:
Alle vore rejser køres i moderne langtursbusser med toilet, friskluftsanlæg vippesæder og fodstøtter. Busserne er primært egne busser, men ved spidsbelastninger kan forekomme lejede busser.

Forsinkelser:
Forsinkelser, der skyldes bus- og chaufførforhold, er uden udgifter for kunden.
Vi påtager os intet ansvar for forsinkelser på grund af vejrlig, politiske indgreb, færgers drift, trafikale forhold eller lignende, og der kan ikke kræves erstatning.

Aflysning af rejsen:
De Grønne Busser ApS har ret til at aflyse af følgende årsager:
1. Katastrofe, pandemi, grænselukninger, krigshandlinger, uroligheder, konkurs hos samarbejdspartner, strejke og lignende.
2. Såfremt De Grønne Busser ApS ikke har modtaget et tilstrækkeligt antal tilmeldinger.
I dette tilfælde er De Grønne Busser ApS forpligtet til at underrette rejsedeltageren hurtigst muligt, dog senest 14 dage før afrejse.
Aflyses en rejse i henhold til punkt 1 og 2, udbetales det indbetalte beløb uden fradrag, men derudover tilkommer der ikke kunden nogen erstatning.

Reklamationer:
Eventuelle reklamationer over hotel eller andet vedrørende rejsen, skal fremsættes straks på stedet til chauffør/rejseleder, så eventuelle fejl eller mangler kan blive rettet.
Vi påtager os intet ansvar for forsinkelser på grund af vejrlig, politiske indgreb, færgers drift, trafikale forhold eller lignende, og der kan ikke kræves erstatning.

Erstatninger
Ved beskadigelse af kuffert m.m., ulykkestilfælde, forsinkelser og andre uregelmæssigheder kan der ikke kræves erstatning af De Grønne Busser ApS. Vi anbefaler vore rejsende at kontrollere om man har en forsikring der dækker på rejsen. Alternativt at tegne rejseforsikring. Se under forsikringer.

Efterlysning af glemte ting:
Efterlysning modtages pr. mail info@de-gronne-busser.dk med tydelig beskrivelse af det glemte, samt dato og tur. Dette skal ske straks efter hjemkomst. Glemte ting kan kun afhentes i kontorets åbningstid.
Eftersendelse kan ske mod forudbetaling af gebyr, kr. 245,- og fragt, (GLS eller lignende).
Glemte ting opbevares på kontoret i cirka syv dage, hvorefter det overdrages til hittegodskontoret.

Kun et påstigningssted i hver by:
Påstigning er mulig i en række byer – se under den enkelte rejse. I tilfælde, hvor der benyttes tilslutningsbus, gælder pladsreservationen ikke før omstigning til hovedbussen. Tilslutningsbussen kan være en minibus, "private car" eller taxa.

Vagttelefon:
Uden for kontorets åbningstid kan telefonnr. +45 2210 4750 benyttes til vigtige opkald. Der kan ikke bestilles rejser og lignende på dette telefonnummer.
Kontoret er åbent, mandag - torsdag kl. 08.30 -16.00 og fredag 08.30-15.00

Teknisk arrangør: 
Alle rejser, der er beskrevet i dette program, er arrangeret af:

De Grønne Busser ApS, Håndværkervænget 22, 4873 Væggerløse,
Tlf. 54 85 47 40, Mail: info@de-gronne-busser.dk, www.de-gronne-busser.dk
CVR-nr. 26867541. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2070

Der tages forbehold for trykfejl.

Opdateret 8.12.2021