Asparges…Tysklands hvide guld

1 DAGS TUR

Den hvide asparges
UDSOLGT!

I Tyskland er forårets komme lig med sæson for plastikoverdækkede marker. En sæson som mange tyskere glæder sig til. For under plastikken finder vi nogle fint pudsede 50-75 cm høje jordvolde. Toppen er flad og glat som en barnenumse, så man let kan se, når de hvide asparges titter frem.

I Tyskland forgudes denne grøntsag, og i godt to måneder, fra midten af april til den 24. juni, går tyskerne "helt asparges" og mæsker sig med denne delikate spise. Og det bliver mere og mere med årene.
I 2023 blev der alene i Tyskland høstet mere end 165.000 tons asparges.

Vi vil gerne tilbyde dig et nærmere kendskab til denne delikatesse. Derfor har vi arrangeret denne endags tur, hvor vi skal høre om, høste og selvfølgelig spise den hvide asparges. 

Tag plads i bussen og gå helt asparges…

  • Efter endt opsamling krydser vi Østersøen og sætter kursen mod aspargesfarmen. Efter en god times kørsel forlader vi motorvejen og følger herefter den gamle saltvej mod vores mål.

    Nu venter der os en dag i den hvide asparges’ tegn.

    Vi bliver modtaget af vores vært, der byder os velkommen og viser os rundt på gården. Der medfølger dansk guide, der oversætter, så vi alle får noget ud af det.

    Efter rundvisningen er der dækket op til spisning. Vi skal have aspargesbuffet med:

    • Aspargessuppe
    • Asparges
    • Skinkeschnitzel
    • Kartoffel
    • Smør
    • Hollandaisesauce
    • Dessert

    Godt mætte skal vi i gang med at arbejde. Vi skal ud i aspargesmarkerne og lære at høste (stikke) asparges. Og det er slet ikke så let, som det ser ud til. Men der vil blive hygget og grinet, når vi forsøger os ud i den ædle kunst som "Spargel Ernter".

    Efter endt arbejde er det efterhånden tid til eftermiddagskaffe, og kage selvfølgelig, som venter hjemme på gården. For som en anden landarbejder er det nu vores tur til at slappe af og nyde livet.

    Sidst på eftermiddagen er det tid til afsked. Mættet af oplevelser tager vi plads i bussen og begiver os mod Bordershoppen, hvor vi gør et ophold inden vi skal med færgen til Rødby og de respektive afsætningssteder Vi forbeholder os ret til at ændre i rækkefølgen af programmet.

  • Afgang/hjemkomst

    Afkørsel 41 pendlerpladsen 06:50 20:30

    Afkørsel 43 pendlerpladsen 07:05 20:20

    Nykøbing F./Cementen. 07:30 20:00

    Sakskøbing Station 07:55 19:40

    Maribo Station 08:05 19:25

    Rødby Færge station p-plads 08:25 19:05

    Mødetid 15 min før afgang.

  • • Bustransport

    • Færgeoverfart

    • Velkomst og rundvisning på aspargesgården

    • Aspargesbuffet

    • Pluk din egen asparges

    • Kaffe og kage

    • 1 Øl/vand og 1 lille pose chips på hjemrejsen

    Dansk guide på turen.

  • Det er nu muligt på udflugter/dagture at forsikre sig mod afbestilling, som følge af sygdom. Fx. koster afbestillingsforsikring på Asparges Tysklands hvide guld ca. 75,00 kr.

    Læs mere om AFBESTILLINGSFORSIKRING.

    Bemærk der åbnes i nyt vindue, og du handler direkte med Europæiske ERV.Vi laver rejser, og det syntes vi at vi er gode til. Vi er ikke gode til at sælge forsikringer, så det lader vi Europæiske ERV om. Se vores infoside om rejseforsikringer her.

Klik på pilene for mere info

DATOER:


04. juni 2024
Onlinepris pr. person:

995,-